<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Ring til Hjertelinjen på 7025 0000 eller find den rådgivning, der passer dig

Personligt møde

Hvis du har brug for at tale med andre om dine oplevelser eller bekymringer, har du mulighed for at få en gratis og personlig samtale med en af vores rådgivere. Du kan også blive en del af en netværksgruppe.

Rådgiver giver råd til klienter

Få en personlig samtale i en af Hjerteforeningens Rådgivninger

Måske du foretrækker og har behov for at møde en af vores rådgivere til en personlig samtale. I så fald kan du ringe til Hjertelinjen på 70 25 00 00 og lave en aftale. Samtalen kan finde sted i en af vores 12 Rådgivninger. Du kan se, hvor vi er tilstede her.

Det er gratis at få en personlig samtale med en af vores professionelle rådgivere, som er erfarne hjertesygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer.

Vores rådgivningstilbud er for både både patienter og pårørende, såvel for voksne som unge og børn.

 

Bliv en del af en gruppe

Mange oplever, at det er rart, at møde andre personer, der står i samme situation og dele erfaringer, oplevelser og gode råd. Derfor opretter vi løbende grupper for både patienter og pårørende, når der er nok interesserede. Ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00 hvis du er interesseret i at høre om dine muligheder for at blive en del af en gruppe.