<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Ring på 7025 0000 eller find den rådgivning, der passer dig

Gå tilbage til oversigt

Angst og Hjertesygdom – Odense

OBS 3 mødegange: Den 4/9, 11/9 og 18/9. Alle gange kl. 16 -18

Når hjertesygdom gør os til patienter eller pårørende, kan vi blive vi sårbare. Angst er ikke sjældent en reaktion og følgesymptomerne herpå kan blive vedvarende og gribe om sig, hvis vi fanges i uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærdsstrategier.

I dette kursusgruppeforløb får du viden om angst relateret til hjertesygdom og om mulighederne for at takle angst. Du vil blive præsenteret for de typiske angstreaktioner, som kan optræde i forbindelse med hjertesygdom, samt få en introduktion til en forståelse af de udløsende og vedligeholdende mekanismer, og hvorledes disse kan brydes. Det forventes, at alle deltagerne bidrager aktivt i undervisningen og er villige til at arbejde med udgangspunkt i egen situation i plenum. Der er tale om fokus på angst relateret til hjertesygdom og håndteringen heraf – ikke udfoldelse af personlige fortællinger, som knytter sig an til andet end angsttemaet.

Forløbet afholdes af Hjerteforeningens psykolog, og der forventes hjemmearbejde mellem mødegange samt aktiv deltagelse under møderne.

Da der er tale om et sammenhængende forløb, skal du kun tilmelde dig, såfremt du kan deltage i alle 3 mødegange.

 

Tilmelding nødvendig senest den 28/8.

Praktiske oplysninger

Sted
Hjerteforeningens rådgivning, Gråbrødrepassagen 9, 1. sal 5000 Odense C
Datoer
Onsdag 4. september 2019 kl. 16:00 - 18:00
Priser
Gratis
0 kr.
Kontaktperson
Hjerteforeningens rådgivning i Odense
raadgivningodense@hjerteforeningen.dk
70250000
Persondatapolitik

Ved din tilmelding lader du Hjerteforeningen behandle dine personoplysninger i nødvendigt omfang. Vi behandler kun de oplysninger, vi modtager fra dig. Databehandlingen giver dig en række rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, herunder retten til oplysninger, indsigt i og berigtigelse eller sletning af personoplysninger. Du kan altid se vores opdaterede eksterne persondatapolitik på https://www.hjerteforeningen.dk/persondatapolitik.